“Mbala, der har vi aldrig været før”

Denne artikel af skrevet af vores frivillige fodboldtræner, Rasmus Samuel Klingenberg.

(…)

Mbete, Zambia

Klokken er 8:00 om morgenen, en dag i starten af marts, og Mbete Queens gør sig klar til dagens store eventyr:

De skal til en større by, Mbala, og spille kamp mod de lokale piger fra Rising Stars, som ligesom Mbete Queens stiller to hold klar til kamp. Flere af pigerne har aldrig været i Mbala. Ja, rent faktisk har de aldrig været i en by på Mbalas størrelse, omtrent 40 gange så stor som landsbyen Mbete, som de fleste spillere sjældent forlader.

Der er bestilt en lastvogn, så der er plads til alle 26 spillere, tre trænere og et par af de unge drenge fra U14-holdet, der tager med som en slags ’holdledere’. Forældre, søskende, venner og andre bekendte fra landsbyen står klar til at sende holdet afsted fra landsbyen. Det står klart for alle, at dette ikke blot er en dag som alle mulige andre.

I ugen op til kampen har der været en speciel stemning blandt både spillere og trænere.

Manager Galilee har sørget for kontakt til chauffør, mulighed for et sted at slå ’lejr’ hos familiemedlemmer i Mbala og planlægning af program for dagen. Der styr på setuppet.

De seneste måneder har der været træningskampe mod lokale landsbyhold, men det er første gang, at pigerne skal afsted på udebane – og så er det endda i en af de større byer i området. Til fredagstræningen op til weekenden bliver pigerne introduceret til nye spilletrøjer, shorts, sokker og endda målmandshandsker, som er ankommet blot dagen før.

Spændingen stiger op til søndagens store tur.

Kampdag  

Der er fundet plads til godt 40 mennesker på vognen, og chaufføren har meldt klar!

Bilen startes, og i samme moment begynder sangene omme fra ladet. Der hersker ingen tvivl i nogen af de landsbyer, der køres igennem, om, at Mbete Queens er på vej. Sangene og hurra-råb stopper først, da der bliver meldt ankomst til banen i Mbala, en tur på godt halvanden time, men der har ikke været ét sekunds pause i hverken sang eller den maksimale mængde dans, som de bumpede veje nu engang tillader på ladet af en lastvogn.

Afsted til kamp!

Ved ankomst skal der - som ved alle store holds ankomster på alverdens udebaner - selvfølgelig traskes en lille runde på banen og snuses til stemningen. Derefter går turen til ’lejren’, hvor bolde, tøj, støvler og andre sager aflægges, inden en gruppe sendes på markedet for at købe ind til frokost. Resten gør klar til madlavning.

Der spilles musik og alle hjælper med at skære grøntsager, koge vand eller lave ild, mens både spænding og nervøsitet stiger og en plan for dagens to kampe aftales med træner og holdleder fra Rising Stars, dagens hjemmehold.

Game Time

Maden er sunket, og nu er det tid!

Vores første hold får de nye dragter på og synger sig vej til banen, inden opvarmningen begynder. Omkring banen samles så småt et par hundrede mennesker. Det er et tydeligt højdepunkt i byen, at der er kommet besøg fra Mbete, og så er der heller ingen tvivl om, at begge hold har glædet sig helt enormt meget. Spændingsniveauet oser ud af øjnene på spillerne, mens holdopstillinger annonceres, og der stilles op til håndslag og ønsket om en god kamp.

Første kamp er en tæt affære. Der er store chancer i begge ender, men hjemmeholdet har mere held i sprøjten end landsbypigerne fra Mbete Queens. Første kamp ender 3-0 til hjemmeholdet.

’Dronningerne’ fra Mbete er selvsagt skuffede over resultatet, men samtidig stolt af præstationen. Alle har givet, hvad der var at give af, mod en fysisk markant større modstander. Det kvitteres med et kampråb:

”Are you ready? YES! Are you ready? YES! OOOOH MBETE QUEENS!’”

Pludselig var resultatet ikke af så stor betydning alligevel, og ja, der var heller ikke megen tid til at dvæle over nederlaget. Kort tid efter var det nemlig tid til kamp nummer to, og her blev størrelsesforskellen mellem os og dem kun større.

3-0 og 7-0-nederlag var ingen hindring for glæden. For flere af pigerne var turen til Mbala deres første.

Kamp nummer to ender som en meget hård kamp for landsbydronningerne fra Mbete, men omstændighederne til trods, så kæmpes der ikke mindre hårdt af den grund. Tværtimod, så kaster ’The Queens’ sig gennem regn og mudder og ind i alle tacklinger, nærkampe og dueller, uden at kue det mindste. En indsats, der så afgjort fortjener et flot resultat, men det udebliver. Kampen ender med et endnu større nederlag: 7-0.

Der bliver der sagt tak for kampen – og tak for dagen – til modstanderne. Alle Mbete-pigerne omfavner hinanden og komplimenterer de flotte indsatser hele vejen rundt. Selvom vi stillede til start i to kampe med to forskellige hold, står det klart, at Mbete Queens er én gruppe og ét hold.

Taknemmelighed

Var man ikke bekendt med resultatet eller mængden af nedbør, som var faldet fra himlen, ville man nok have tænkt, at de lyserøde- og grønklædte piger på ladet af lastvognen lige havde vundet en større turnering. Der var hujen, råb og en helt masse sang – også på vejen hjem!

Da klokken nærmer sig 18:00, kører vognen ind i Mbete-landsbyen, og de hjemvendte spillerne modtages af landsbyboerne præcis, som fortjent: Som helte.

10 timer på farten med køretur, sang, dans, indkøb, madlavning, spisning, to kampe, regnvejr, hård modstand og så hjemtur med endnu mere dans og sang. Samtlige ’Queens’ får en high-five og et kram, efterfulgt af et ”Vi ses i morgen til træning”.

Slutteligt skal der uddeles taknemmelighed til samtlige spillere for enorm energi, drengene fra U14, der tog med som holdledere og hjalp med at bære udstyr, handle og mere. Manager Galilee for et stort stykke arbejde bag kulissen i form af kontakt og setup for hele dagen. Træner Paul, som på trods af nattevagt både dagen før og den efterfølgende nat tog turen til Mbala og stod i sivende regn, hvor han udførte et stærkt styrke arbejde med pigerne - på trods af de få timers søvn.  

En helt enorm stor oplevelse!